Sejs-Svejbæk Skytteforening inviterer til Pokalskydning.

Vi har modtaget en invitation til pokalskydning for Børn- og Juniorer.

Det afholdes Søndag d. 11. Juni kl. 10:00 – 15:00
på banerne på Hårup Vestervej 10, Hårup, 8600 Silkeborg.

Specielt for Engesvang Skyttekreds
Vi har fået mulighed for en prøveskydning inden og vænne os til banerne, omgivelserne og få vore rifler skudt ind. Det kan vi – Fredag d. 9. juni 2017 kl. 17:00 – 19:00

Kan vi stille et hold superskytter?

Tilmelding senest – Mandag d. 5. juni 2017 kl. 16:00

Læs mere her: 2017_06_11_Pokalskydning_Sejs

Udgivet i Indbydelser, Præcisionsskydning | Kommentarer lukket til Sejs-Svejbæk Skytteforening inviterer til Pokalskydning.

DGI Midtjylland Skydning – Skydeskole

Er du mellem 10 og 13 år, har du mulighed for at få en forrygende weekendoplevelse med masser af skydning, sjov og leg med mange andre børneskytter.
Afholdes i Dalgascenteret, Skivevej 256 A, 8831 Løgstrup fra fredag den 16. juni kl. 16:00 og slutter af med præmieoverrækkelse søndag den 18. juni fra kl. 15 til 15:30.

Vil du med?

Tilmelding senest – Søndag d. 11. juni 2017.

Læs mere her: 2017_06_16_Skydeskole i Dalgas

Udgivet i Indbydelser, Kursus, Præcisionsskydning, Ungdom | Kommentarer lukket til DGI Midtjylland Skydning – Skydeskole

Overraskende DM til Engesvangskytte

Den 28 årlige Engesvangskytte Stefan Fischer blev en overraskende danmarksmester, i skydningens kongeklasse IPSC, i sidste weekend til stævnet Dall IPSC Challenge 2017 i Dall i Nordjylland.

Hvem havde regnet med det, da han og kammeraten Tim, for kun ca. 2,5 år siden begyndte, at skyde med pistol i klubben…?

Læs resten

Udgivet i IPSC | Kommentarer lukket til Overraskende DM til Engesvangskytte

Vil du med til Classic Car Race eller Northside?

Vi står og mangler folk til, at hjælpe med at tjene lidt skejser til klubben.

Vi mangler en mand (eller kvinde) til, at lave burgere til Classic Car Race i Aarhus, lørdag d. 20 maj og søndag d. 21 maj kl. 10-18.30.
Man behøver ikke, at kunne begge dage, men det vil være et plus.

Desuden mangler vi 4 mand til NorthSide i Aarhus lørdag d. 10 juni fra kl. 11.30 til 19.30, hvorefter der vil være fri adgang til pladsen resten af aftenen.

Meld venligst hurtigst muligt tilbage til Tony Nobis på tlf. 4024-4137, hvis du har mulighed for, at hjælpe klubben.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vil du med til Classic Car Race eller Northside?

Meget arbejdsom arbejdsdag

Årets første arbejdsdag afholdt 1. april. I år var antallet af folk af hjælpere rekord højt. Der blev arbejdet både på udendørsbanen og på indendørsbanen i kælderen.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Meget arbejdsom arbejdsdag

Generalforsamling 2017

Den 9. februar holder vi generalforsamling. Det er som sædvanligt i lokalet over skydekælderen. Tidspunktet er kl. 19:00.

Dagsorden er som følge af vedtægterne:
1. Valg af dirigent og stemmetæller
2. Formandens beretning om foreningen i det forgangne år.
3. Kasseren fremlægger det reviderede regnskab, og det årlige kontingent fastsættes.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer.
6. Eventuelt.

Forslag kan indleveres på klubaftner eller på mail@engesvangskyttekreds.dk, senest 4. februar.

Kontigent skal være betalt, senest den 8. februar 2017

 

Udgivet i Indbydelser, Info om foreningen | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2017

Stor succes med unge riffelskytter i 2016

I Engesvang Skyttekreds bød 2016 på en flok nye riffelskytter, som virkelig tog sporten til sig. Vi har ofte set børnene miste interessen efter kort tid. Måske fordi der ikke var så mange kammerater med, eller fordi det blev kedeligt lidt hurtigt når vintersæsonen startede og den kolde cykeltur ikke kunne konkurrere med Playstationen hjemme i stuen.

Men i år lykkedes det. Onsdag efter onsdag er kælderen fyldt fra kl. 18-19. Netop i denne første klubaftenstime, som er forbeholdt de unge riffelskytter, er der altid fuldt hus.

Med en flot indsats fra træner Allan er det lykkedes at lære de unge skytter den nødvendige respekt for sikkerhed, men samtidig også give tid og råd til hvordan man skyder bedst. Vi har også været så heldige at være bakket op af nogle seriøse forældre, som gang efter gang, trofast er taget med deres børn til skydning. (Nogle gange er det nemlig bedst, når det er mor eller far som hjælper.)

 

Som det ses på billedet ovenfor, er flere af de unge skytter nu i gang med de sværere skydestillinger. For børn er der mange forskellige klasser, og man kan deltage også selvom man ikke kan stå i næsten helt fri skydestilling, som ovenfor.

Flere af de unge skytter skyder næsten kun 10’ere nu, og er i fuld gang med små konkurrencer mellem hinanden. Sammentælling af skiver gør det ligeledes muligt at sammenligne sig selv med skytter fra hele landet. Se mere på DGIs ranglister for riffel.

Hvis du er i tvivl om hvilken klasse du skyder i, så spørg næste onsdag. Så finder vi ud af det… for det er en jungle med alle de regler 😉

Udgivet i Ikke kategoriseret, Info om foreningen, Præcisionsskydning, Ungdom | Kommentarer lukket til Stor succes med unge riffelskytter i 2016

Resultater fra Ulfborg juleskydning

Engesvang Skyttekreds havde 9 skytter afsted på den årlige juletradition i Ulfborg.

Med alt det sammenlægning af DDS og DGI, og medfølgende ændringer og nedlægning af websider, er det blevet lidt svært at finde resultaterne for skydningerne. I år måtte de opstøves på Facebook, men her er de:

Resultatliste Grov

Resultatliste cal .22

 

Udgivet i Terrænskydning | Kommentarer lukket til Resultater fra Ulfborg juleskydning

Aktiv arbejdsweekend

En stor tak skal lyde til alle hjælperne som valgte at deltage i arbejdsdagene.
Holdet, som hovedsageligt bestod af tordenskjolds soldater, troppede op og fik lavet følgende:

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Aktiv arbejdsweekend

Nye hjælpetrænere

I weekenden havde foreningen tre deltagere med på DGIs hjælpetræneruddannelse. Uddannelsen fokuserer specielt på modtagelsen af nye medlemmer, heriblandt sikkerhed og hvordan man på den bedste måde lærer nye medlemmer at skyde rigtigt og præcist.

De nye trænere: Lina, Timo og Allan.

De nye trænere er klar på at hjælpe DIG, så tøv ikke med at spørge hvis du synes at dine skud ikke helt sidder som de skal 😉

Vi har også fået en masse grundigt skriftligt materiale fra DGI, hvis du hellere lige vil læse lidt selv først. Du finder hæftet i foreningen.

dgivejenmodmidten

Udgivet i Ikke kategoriseret, Ungdom | Kommentarer lukket til Nye hjælpetrænere