Nyt medlem

Da skydning er en individuel sport, har vi ingen faste tidspunkter i løbet af året hvor der “starter nye hold”. Hvis skydning lyder som noget for dig, så kan du komme forbi på en klubaften og prøve

For at sikre, at der er instruktør tilgængelig på dagen, så ring i forvejen og aftal at du kommer forbi. Du kan ringe til formand Jan Søndergaard på telefon: 21 69 17 22.

Det kræver ikke noget udstyr at starte. Man kan gratis låne våben og bruge af klubbens skydeskiver. Ammunitionen betaler man selv. (Typisk en udgift på 35kr per gang.)

 

Indmeldelse

Efter en to/tre gange bør du melde dig ind hvis du vil fortsætte. Herved sikrer du dig at vi er opmærksomme på dig når der f.eks. er konkurrencer og kurser, og du sikrer at der rent faktisk er penge til vedligeholdelse af våben og baner.

Det koster 200kr i indmeldelsesgebyr + 500kr i kontingent. Dvs. 700kr for første år.

De 700kr indbetales samlet på Reg nr. 0871 Konto nr. 0460060591

HUSK at skrive i beskeden HVEM du er. F.eks. “Jens Jensen Kontingent”. Vi kan ikke se dit navn eller andre oplysninger i banken, og kan derfor ikke vide hvem der indbetaler hvad, med mindre I selv skriver det.

Til selve registeringen i klubben skal vi bruge:
Dit navn
Din adresse
Din fødselsdato
Skyttenummer (Hvis du tidligere har fået sådan et. evt. i en anden forening.)

Vi vil også gerne have telefonummer og emailadresse, så vi kan få fat på dig, hvis der er konkurrencer eller andre arrangementer.

Oplysningerne kan udfyldes i foreningen, hvor vi har et skema til det.

Hvad så her fra?

Foreningen dækker over mange slags skydning. Vi kører både DGIs og DSFs dicipliner.

Der er mange forskellige dicipliner, og i foreningen har vi personer, som tilsammen har prøvet dem alle. Så selvom du måske ikke lige har set netop din ønskede aktivitet i foreningen, så sig til. Så finder vi ud af, at få dig sat i gang.