IPSC-licenskursus

I weekenden 29. og 30. marts 2014 blev der afholdt IPSC-licenskursus i Engesvang. Ti kursister startede tidligt ud lørdag morgen. Alle kom slæbende med omkring 12kg ammo og et hav af udstyr. Det blev starten på en dejlig weekend med masser af skydning!

Første dag startede med en gennemgang af IPSC-skydestilling og håndfatning. Med disse indlært viste det sig, at man sagtens kan skyde ret hurtigt og stadig ramme rimeligt godt. Selv klubbens låne-Glock formåede at samle skuddene så pænt, at vi nærmest var overbevist om at kursisten måtte ende med at købe en Glock 🙂

Herefter blev vi delt i to hold, som herefter gennemgik samme program af øvelser. Med kun 5 mand på hvert hold gik det løs i et højt tempo med intensiv træning. Vi startede med hurtige skift mellem skiver, og lærte om bevægelse sidelæns og frem og tilbage på banen. Herefter lærte vi magasinskift og skydning på svingermål. Alt sammen med fokus på sikkerhedsvinkler og at man altså ikke har pegefingeren ved aftrækkeren når man bevæger sig uden at skyde.

Der blev gået godt til den og sidst på dagen begyndte bekymringerne at melde sig.. Havde vi egentlig nok ammo? Taskerne var mange kg lettere, end da vi mødte ind om morgenen, og de sølle rester ammo der var tilbage så ikke ud af meget.

Plaster

Mellem skydningerne blev alle sat i sving med at plastre mål til, så vi hurtigt kunne gøre klar til næste skytte.

Wall1

Øvelse med forhindring.

Anden dag blev dog knap så ammokrævende. Her kørte licensprøven sideløbende med øvelser på større stages. Så godt som alle stages denne dag var med bevægelse og magasinskift, og der var ingen kære mor at spotte hos intruktøren. Finger ved aftrækker på forkerte tidspunker blev påtalt så mange gange, at “Fingeren ud!” fik en helt ny betydning. Samtidig var sikkerhedsvinklerne strammet meget op for virkelig at øve dette. Flere blev “DQ’et” og fik procedurefejl i løbet af de første skydninger. Så var det bag i køen og vente på at prøve igen. Det hele blev gentaget indtil alt var orden.

Samtidig var de forskellige stages langt sværere, og det krævede virkelig planlægning at skyde alle mål i den mest optimale rækkefølge.

Dag2

Dag 2 bød på større komplekse stages

BiggerStages

Sidst på dagen var alle de 4 ministages bygget sammen til en stor.

ShootNMove2

Bevægelse med fokus på sikker pegeretning

ShootNMove

Skydning under bevægelse

ObjectInWeakHand

Vi fik flere gange lov til at slæbe rundt på noget der mest af alt mindede om en gammel dametaske. Ja, det er jo ikke for ingenting at P’et står jo for PRACTICAL.

Sidst på dagen bød forårsvejret på dejligt solskin. Hen ad kl. 14 var alle, hvor utroligt det end lyder, blevet skydetrætte. Så gik eftermiddagen med oprydning og hyggesnak, mens de sidste kursister gik op til licensprøven. Resultatet var fremragende. Alle ti kursister bestod. Datoerne for de næste IPSCstævner blev diskuteret og dagen sluttede med ordene: “Vi ses i Dall.”

Dette indlæg blev udgivet i IPSC, Kursus og tagget , . Bogmærk permalinket.